Dialogisk oplæsning

Hvis dit primære mål med højtlæsningen er at styrke dit barns sproglige evner, skal du bruge ”dialogisk oplæsning”. Metoden bruges mest til de yngste børn og handler om at den voksne inddrager barnet og stiller spørgsmål under læsningen.

Nytteværdi Jeg nyder at læse op – jeg har brugt mange, mange timer på det – og jeg er glad over at have fået lov til at læse for mit barn. Jeg er også overbevist om, at det har haft en gavnlig effekt på hendes sprog, læsning og verdensopfattelse. Og på hendes egen læselyst.

En social aktivitet, et meningsfuldt samvær – først og fremmest har jeg læst, fordi jeg nød det. Forskningen viser også, at der ikke er så nær en sammenhæng mellem sproglig udvikling og højtlæsning som man umiddelbart skulle tro.

På Center for Læseforskning siger man, at hvis barnet bare er en passiv tilhører, så har det lille effekt for læsefærdighederne – på samme måde som man ikke lærer at spille fodbold af at se en fodboldkamp på fjernsynet.

Spørg og snak Hvis et vigtigt formål med oplæsningen er at gøre barnet bedre rustet til at lære og læse og at øge barnets ordforråd, skal du imidlertid bruge den dialogiske oplæsning og planlægge åbne spørgsmål til de bøger, du læser op.

Metoden er først at læse bogen op uden afbrydelse. Og så læse den en gang til, hvor den voksne styrer samtalen og får barnet til at besvare spørgsmål og fortælle. Bemærk at vi taler om de yngste børn og meget korte tekster i billedbøger.

Du skal stille åbne spørgsmål – altså spørgsmål, der kræver et uddybende svar. Du skal hjælpe ved at reagere på det, barnet fortæller og spørge videre – være åben over for det, der er spændende for barnet og vise, at du er interesseret i at høre.

Naturlig snak Som pædagogisk metode kræver dialogisk oplæsning, at du kender tekst og billeder på forhånd og at du tænker over, hvad du vil spørge om. Du kan også planlægge aktiviteter og f.eks. lade dit barn tegne hovedpersonen og så tale om det.

Men også, hvis du bare læser for nydelsens og samværets skyld kan du bruge elementer af dialogisk oplæsning. Det kommer gerne helt af sig selv, hvis barnet kan mærke at man har tid og er interesseret i samværet og i historien – selvfølgelig snakker man.

Også for de større børn, der selv kan læse, kan dialogisk oplæsning bruges. Man taler naturligt om temaer, om forfatteren, om formuleringer, om personerne – om tekstens elementer, som barnet selv har stiftet bekendtskab med i egen skrivning – i skolen eller af lyst derhjemme.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *